Motor
Hundested glødehovedmotor
Motoren efter overhaling i 2005
Den første motor er fra 1954 beskrives som en 1-cylindret to-takts-glødehovedmotor af mærket "Hundested".
Motoren kørte på solarolie og ydede 15 HK. Den var udstyret med en to-bladet metalskrue med vendbare blade.
For altid at have en driftsikker motor valgte Greve i 1972 at skifte motoren ud med en 21 HK "Hundested" glødehovedmotor. Fabrikken tog den gamle motor i bytte. Motoren fra 1954 viste sig at være passet så omhyggeligt, at Hundested Motorfabrik lod den udstille for at vise denne motors holdbarhed.
En glødehovedmotor skal forvarmes før start. Tidligere brugte man en blæselampe til udvendig opvarmning af brændkammeret øverst på cylinderen. Jørgen Greve Rasmussen brugte startpatroner, der blev monteret i en holder og antændt med tændstikker. Når patronen brændte tilpas, blev den sat i en holder og skruet ind i brændkammeret. På den måde opnåede man tilstrækkelig høj temperaturtil at antænde den komprimerede blanding af luft og olie.
Motormand Asger Hansen opstarter motor
Motor 2
Det kan blive vanskeligt på sigt, at skaffe reservedele til Hundested motoren, bådelauget har derfor længe ønsket at anskaffe en motor to.
I 2017 var en motor, identisk med den der er i postbåden til salg og ejeren blev kontaktet.
Der blev forhandlet en fornuftig pris på plads og motoren blev leveret i 2018.
Den har fået en plads på "Danmarks Museum for Lystsejlads" på Frederiksøen hvor vi har etableret os med et værksted til formålet og postbådens besætning er nu i gang med at renovere.
Glødehovedmotoren vil i køreklar stand blive stillet til skue på "Danmarks Museum for Lystsejlads" og interesserede vil, efter aftale med folk fra bådelauget kunne høre og se motoren køre.
2017 Hundested motor 2 ankomst Frederiksøen
Hjortøs motor 2 har sin historie i det herunder beskrevne.
Tovholder for Motorprojektet John Jensen
Verner tager bestik
Rainer klargør
Bent maler
Palle afsliber
Erik afsliber
Skrueaksel afkortes.
Asger og Torben
Kjeld og Kurt K i sving med pensel
Svinghjul demonteret.
Regulerbare støtter til motorvogn påsvejses.
Kjeld tjekker
Motoren løftes på vogn.
Køletank forbindes med kobberrør.
John forbinder rørsystemet.
Transportabel søjleboremaskine. (Til stor hjælp)
Abejdstegning
Del af Hjortø`' s besætning som deltog i renoverings arbejdet.
JJ/2020
Postbåden Hjortøs maskinmester Asger Hansen, Svendborg, var i lære på Søby Værft på Ærø, da der også blev produceret motorer som i Hjortø-veteranbåden. Det var da værftets grundlægger, Ærøs senere æresborger Arthur Jørgensen regerede. Foto: Søren Stidsholt Nielsen - De var enkle, driftssikre. Kunderne fik at vide, at motoren bare skulle smøres og passes, siger Asger Hansen
Asger Hansen fra Svendborg er Hjortø-bådelavets maskinmester. Skibsmekanik af glødehoved-typen har han nærmest fået ind med modermælken.
Asger Hansen stammer fra Ærø og var i lære på Søby Værft, der dengang også var en motorfabrik. Asger Hansens tid i Søby var mens værftets grundlægger, den legendariske Arthur Jørgensen, regerede.
- Det var spændende år. Vi lavede motorer helt op til 150 hk, siger Asger Hansen:
- Arthur var lidt billigere, så de solgte godt. Mange af motorerne røg til Skagen og Esbjerg. Så begyndte fiskerne at ville have dieseler i stedet, siger Asger Hansen.
Overgangen til traditionelt diesel-maskineri, slog dog ikke Søbys værftskonge ud. - Arthur opfandt et system: Man tager den gamle motors cylinder af og krumtappen ud og ilægger i stedet en lige aksel med stort kilerem-hjul. Så kunne der bygges en diesel ovenpå, og man var fri for at tage hele den gamle motor ud. Den nye blev gearet ned i omdrejninger. Det fungerede fint, forklarer Asger Hansen og nævner, at et eksemplar kan ses på Rødvigs motormuseum. - Det var en anden tid, reflekterer Asger Hansen og mindes fx, at Søby-motorerne var uden manual:
- De var enkle, driftssikre. Kunderne fik at vide, at motoren bare skulle smøres og passes. Var der problemer, kunne de ringe til Arthur.
Allerede som dreng havde Asger Hansen de tøffende motorer tæt på. Når han sejlede på Svendborg-Ærøskøbing - navnlig på m/f Ærøsunds forgænger, m/f Ærø, - fik han sammen med de andre knægte om bord lov at komme ned på vogndækket og se Hjortø-postbåden lægge til langs færgens side for omladning af gods- og passagerer.
- Så jeg har set Greven (bådfører Jørgen Greve Rasmussen, Hjortø, red.) mange gange, siger Asger Hansen.
Motorer af Hjortøs type har også udviklet sig, da de var i produktion. I første omgang blev de kaldt glødehovedmotorer fordi motorhovedet skulle opvarmes med en blæselampe. Senere gik man over til koldstart. En synlig glødetråd signalerede, når motoren var klar.
Både motoren i Hjortø og på dens mobile søster er skiftet til letmetalstempel. Det har øget effekten. Brændstofforbrug? En liter diesel i timen.
Søren Stidsholt. FAA. Søsiden.
JJ / 2020
