Historik
Forbindelse til omverdenen
Tidligere gjorde det Kgl. danske Post og Telegrafvæsen store anstrengelser for at sikre post til alle danskere, herunder også beboerne på de danske småøer. I tiden omkring år 1900 var der tre ugentlige forbindelser mellem Hjortø og Marstal på Ærø over Birkholm.
Fra 1905 til 1909 var det Skarø-postens opgave at sejle til Hjortø for at aflevere og hente post.
Fra 1909 sørgede Niels Hansen Rasmussen (1884 - 1954) kaldet "Posten" for daglige forbindelser til omverdenen ved at sejle ud og lægge sig på siden af Ærø-færgen. I de første 12 år anvendte Niels Hansen Rasmussen en sejl-jolle, bygget på Henning Henningsens Bådeværft i Rantzausminde.
I 1921 byggede samme Henningsen en motor-jolle til "Posten". Denne jolle var i brug indtil 1954, hvor Niels Hansen Rasmussen overdrog postføreropgaven til sønnen Jørgen Greve Rasmussen efter 44 års virke som postfører.
Første postbåd - Sejl jollen
Anden postbåd - Motor jollen
3 die Postbåd.
Jørgen Greve Rasmussen fik i 1954 bygget en 25 fods kravelbygget motorbåd hos Henning Henningsens Bådeværft i Rantzausminde.
Båden blev betalt af Jørgen Greve Rasmussen og kostede ifølge Henningsens regnskabsbøger 27.288,50 Kr.
Greve modtog årligt et tilskud fra postvæsenet til postbådens drift. Greve havde et ønske om at navngive båden "Posten" efter faderen. Dette modsatte postmester A.V. Hansen, Svendborg sig. Postmesteren bestemte herefter, at båden skulle navngives "Hjortø"
Livsnerven
Postbåden var livsnerven fra Hjortø til fastlandet fra 1957 til 1976. I mange år sejlede postbåden ud i Høje-stene løbet og lagde til på siden af Ærøfærgen. Den sejlede i årene fra 1954 til 1976 som fast forbindelsesled fra øerne og til fastlandet med både post og passagerer.
I dag er båden testamenteret til Svendborg Museum og er af Kulturministeriets Skibsbevaringsfond erklæret for bevaringsværdig.
Stage - prammen
Greve satte en ære i at sikre post og passagerforbindelsen til og fra Hjortø. I 22 år følte han sig ansvarlig for de daglige forbindelser - de først 15 år ud til Ærø - færgen og de efterfølgende 7 år til Vornæs.
På den nærliggende ø, Hjelmshoved, lå indtil 1965 to beboede landbrugsejendomme, der daglig fik post og avis leveret af postfører Greve. For at komme tørskoet over det lavvandede farvand anvendte Greve en 10 fods stagepram.
Isvintre
En isvinter med stabil is var sjælden et problem for øboerne. Vanskelighederne opstod altid før og efter en periode med is. Når postbåden ikke længere var i stand til at bryde en rende til færgen, måtte øboerne væbne sig med tålmodighed, indtil isen kunne stå for to hug med den store økse.
Så vidste øboerne, at isen kunne bære slæder og andre lette køretøjer. Landmændene kunne så levere mælk ud til færgen, og post, gods og forsyninger kunne nå øens beboere.
At nå fastlandet var kun muligt via isvejen, en med granris markeret rute mellem Hjortø og Tåsinge.
Omstigning i Højestene-løbet
Turene ud til Ærø-færgen var under normale omstændigheder uden problemer. Greve kendte rutinen og tog højde for vejr og vind. Selvfølgelig har der været dage med hårdt vejr og grimme ture ud til Højestene-løbet, men ud over et par fyldte mælkejunger er intet, ifølge et interview med Greve, gået tabt.
Greve beskrev båden som "en del af mig selv, vi har prøvet det hele, og jeg kender båden ud og ind".
Der er udgivet en udførlig beskrivelse af historien om Postbåden "Hjortø" med titlen: "Den sejlede jo bare" Den er forfattet af Kjeld Søberg, og kan anskaffes ved henvendelse til bådelauget.
KS/JJ19
Se filmen om Postbåden Hjortø
Der er udgivet en udførlig beskrivelse af historien om Postbåden "Hjortø" med titlen: "Den sejlede jo bare" Den er forfattet af Kjeld Søberg. ”Hjortø bådelaug” og kan anskaffes ved henvendelse til bådelauget. Marianne Albeck og Jens Lohmann har i 2 år fulgt den gamle postbåd ”Hjortø”med deres produktionsselskab MakeitBee Production.
Det er der i 2010 kommet en dokumentar film ud af som bådelauget, har fået grønt lys til, at lægge på laugets hjemmeside. Filmen er inddelt i 3 sektioner og kan ses ved at aktivere linkene på denne side.